Kurser for voksne

Nye kurser og datoer – sommerkurser

Flødebollekursus med fokus på smag og skum

På kurset vil jeg vise teknikker til marcipan bund, udrulning og bagning. Det store fokus er på skummet og dens smag, og hvordan du får den perfekte skum. Du lærer også op-sprøjtning af skum på bundene. Der er en lille “pause” med notatskrivning på jeres opskrifter, så I kan huske alle tricks, og smagsprøver inden flødebollerne skal dyppes og pyntes. Der er ikke fokus på temperering. Der vil være mulighed for at købe ingredienser med hjem efter kurset, så du kan øve videre derhjemme.

Prisen er 350 kroner pr. deltager og kurset afholdes:
Torsdag 9. juli 2020 kl. 11.00 – 13/13.30
Torsdag 30. juli 2020 kl. 11.00 – 13/13.30
Pladser bookes i forvejen, så ring eller skriv til mig.

Kursus i modellering af blomster i marcipan

På dette kursus lærer du at lave din egen marcipan-masse til blomsterne og hvordan marcipanen farves. Herefter lærer du forskellige teknikker, så du efterfølgende kan kreere dine egne roser og blade. Du har også mulighed for lave andre blomster. Kurset afsluttes med hjemmelavet saft og kage. Du får de blomster, som du har lavet, med hjem, så du kan pynte kager derhjemme. Efter kurset vil der være mulighed for at købe den gode marcipan, så du kan øve videre derhjemme med de teknikker, som du har lært. Kurset varer fra 2 til 2 ½ time.

Prisen er 350 kroner pr. deltager og kurset er både for børn og voksne.

Kurset afholdes:
Tirsdag 7. juli 2020 kl. 12.00 – 14/14.30
Torsdag 23. juli 2020 kl. 11.00 – 13/13.30
Pladser bookes i forvejen, så ring eller skriv til mig.

Andre kurser 

Dam good goodies har mange forskellige slags kurser, som du kan bestille og/eller deltage i:
Alt fra:
– Polterabend
– Team events
– Kagedekorationer
– Cremer til kagen
– Overtræk af kager
– Roser og andre blomster i marcipan

Står du og mangler ny inspiration til dine kager, så er du kommet til det rette sted. Klik ind og se nogle af de kurser, jeg tilbyder. Tilbuddene vil løbende blive udskiftet og kurser laves gerne efter specielle ønsker. Jeg har allerede lavet en del specialkurser til f.eks. polterabend, firmaer og events.
Jeg anbefaler max. 10 deltagere pr. kursus, for så får alle mest ud af det. Dog sættes der antal alt efter, hvilket kursus, det drejer sig om.
Læs mere om de enkelte kurser og inden du tilmelder dig, bestiller og/eller køber hos mig, så bedes du venligst læse Betaling og betingelser

Kommende kurser

Roser og andre blomster i marcipan
Beskrivelse og kursus datoer kommer senere.

”Følg opskrifter kursus” med fokus på over trækning af kagen
Beskrivelse og kursus datoer kommer senere.

Polterabend og til de festlige stunder

Der kan arrangeres polterabend, med udgangspunkt i pyntning af kage med marcipan og glasur, hvor brud/gom er i centrum. Vi aftaler, hvornår det passer jer bedst både ift. tid og sted, også så I har mulighed for at spise jeres pyntede kage senere på dagen.
Et polterabend-arrangement varer 1 ½ time og koster 1600 kroner for op til 8 personer. I kan godt være flere end 8 personer, dog er der et tillæg på 125 kroner pr. person udover. Arrangementet kan både foregår i mine lokaler i Collinsgade 7, kld. eller I kan bestille mig hjem til jer selv, her vil der være et tillæg i prisen, der kan variere alt efter transporttiden. Dette er et eksempel på et standart arrangement. Andre vælger at få lavet et polterabend-kursus efter egne ønsker, hvis I f.eks. har et særligt tema eller gerne vil lære andre kage-teknikker.


Det er vigtigt, at det også er sjovt at være på kursus!

Kontakt mig: [email protected]hotmail.com,  mobil +45 29918438. Beliggenhed: Collinsgade 7, 2100 København Ø